Menneskets Brainflow
Verden over, og især i den vestlige verden, har mennesket længe primært forholdt sig til den velkendte og valnødde formede hjerne, som gemmer sig bag kraniet. Det er nu på tide, at vi begynder at tale om kroppens to andre “hjerner”; det bankende hjerte og det mange meter lange tarmsystem i maveregionen – deraf navnet The Other Brains.
De to andre “hjerner” er nemlig mindst lige så vigtige for menneskets generelle velvære, og kan i rigtig mange tilfælde være med til at afdække mere præcist, hvad et menneske har brug for for at være i balance med sig selv – både fysisk, psykisk og mentalt. Lad os dog først starte med at slå helt fast, hvad vi mener, når vi taler om kroppens tre “hjerner”.
Hvorfor skal vi pludselig tale om tre hjerner?
Grunden til, at vi skal fortælle om de tre hjerner, er faktisk meget enkel. Vores fornemmeste opgave og mission hos The Other Brains er at inspirere og invitere til større kropsbevidsthed hos mennesket. Her er det helt afgørende, at man får skabt en forståelse og herefter en forbindelse til, hvordan alle tre hjerner (eller intelligenscentre) hele tiden er i samspil med hinanden, og hvordan man allerbedst kan lytte til og påvirke dem for at opnå et godt flow. Vi kalder det Brainflow.
Hvad betyder de tre “hjerner”?
Når vi taler om de tre hjerner er det fordi, at både hjernen i kraniet, i hjertet og i mave/tarmkanalen indeholder neurale celler, der i højere grad end de fleste er klar over, kommunikerer med hinanden og med os. Vi er bare ikke særlig gode til at lytte til de to andre hjerner, da vi er opdraget til at se hjernen i kraniet som kroppens absolutte autoritet. I al sin enkelthed betyder det, at der i løbet af en helt normal dag bliver leveret mange flere beskeder, signaler, fornemmelser og reaktioner rundt i kroppen – leverancer som ikke nødvendigvis altid kan forstås på øverste etage.
Hvor sidder denne kommunikationskanal?
Når vi siger, at der i løbet af en dag bliver leveret beskeder, signaler og reaktioner rundt i kroppen, er det rimeligt, at vi lige forklarer, hvor alt den kommunikation så egentlig er at finde. Størstedelen af kommunikationen sker via kroppens største nerve, også kaldet vagusnerven. Den går fra hjernestammen og ned gennem alle kroppens vigtige organer, åndedrættet, immunsystemet, fordøjelsen og hjertet.
80% af ‘kommunikationen’ i kroppen foregår faktisk fra kroppen og op til hovedet. Der er altså væsentligt flere informationer, der går fra kroppen til hjernen end omvendt, og her er vagusnerven den vigtigste vej i kommunikationen.
Der er derfor langt større sandsynlighed for at kroppen kan afstresse hjernen end omvendt!
HJERNEN
Hjernen, der er placeret i kraniet, fungerer som menneskets centrale informationslager, og er konstant engageret i at opretholde livet for os. Dens primære funktion er at sikre menneskets generelle velbefindende. For eksempel sender hjernen signaler om, at en kogeplade, vi lige har rørt ved, er ekstremt varm. Den trækker på tidligere tanker, handlingsmønstre og erfaringer, når vi står over for en ny, men genkendelig situation. Denne proces foregår ubevidst, er styret af reflekser og kan i en humoristisk bemærkning kaldes menneskets autopilot.
Hjernens primære opgave er at holde os i live, men den spiller også en væsentlig rolle i at finde mening og betydning i ord, sætninger, tal, mønstre, farver, former, ordsprog og ironi. Dette gør det muligt for os at fungere i samfundet og beskæftige os med mere end vores grundlæggende behov.
HJERTET
Hjertets nervecenter fungerer som et følsomt sanseorgan, der registrerer og behandler vores følelser, der opstår gennem en hel dag. Hjertets nervecenter lagrer vores følelser gennem livet, og har som primær funktion at behandle og frigive disse følelser på passende tidspunkter. Det guider os i retning af, hvad der føles godt, og kan i nogle tilfælde, ubevidst, rådgive os til at gøre det modsatte af, hvad vores hjerne anbefaler.
Hjertets nervecenter er ansvarlig for at gøre os opmærksomme på, om noget føles rigtigt eller forkert. Derfor oplever stressramte mennesker ofte spændinger og uro i hjertet, da det er hjertets signaler, der fortæller os, at der er noget galt, og at vi skal lytte til det. Hjertets nervecenter mærker stemninger og værdier og oplever samhørighed, kærlighed eller afsky. Dette følelsesmæssige center sender impulser til hjernen i kraniet og kan lagre følelsesmæssige minder.
Hjertet har sit eget nervesystem, hvor 67% af hjertets celler er nerveceller. Det indeholder 40.000 sensoriske nerveceller, der konstant forsyner hjernen med information. Denne information påvirker udskillelsen af hormoner i hjernen, som er afgørende for vores opfattelse af, hvordan vi har det. Hjernen i kraniet kan betragtes som en fortolkningscentral for de signaler, der kommer fra hjertet.
MAVEN
“Mavehjernen” er en stor del af vores kropslige intelligens og har sit eget nervesystem, hvilket gør det essentielt for os at begynde at lytte til den. Intuitionen, mavefornemmelsen, vores behov og hvad der skal til, for at vi har det godt. Forskere har i de sidste 15-20 år undersøgt menneskets tarmsystem og mikrobiom og fundet, at det har en kæmpe indflydelse på vores generelle velbefindende.
Tarmenes magt over hjernen i kraniet skyldes, at tarmbakterier udskiller et væld af signalstoffer som f.eks. vores lykkehormon serotonin. Cirka 90 % af vores serotonin produceres i tarmen og påvirker alt lige fra humør og hukommelse til appetit og fordøjelse. Ny forskning tyder endda på, at bakterier i tarmen påvirker din hjerne. Faktisk kan mikrober forstyrre hjernens balance så meget, at du kan udvikle depression, angstlidelser og glemsomhed. Så sørg for at fodre de gode bakterier!
Vi er bekendte med, at vi associerer vores maves tilstand med vores følelsesliv, men det går ud over blot at have sommerfugle i maven.
Hvis man oplever en ubalance i maven, er det ikke altid relateret til ens immunforsvar – det kan også være et udtryk for en mental mistrivsel af forskellig art. Mavehjernen er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert og bidrager til at beskytte menneskets integritet. Desuden er det herfra at spontane og modige handlinger udspringer. Det er vigtigt at anerkende mavehjernens rolle i vores generelle helbredsbillede og tage hensyn til de signaler, den sender os, når det kommer til at træffe beslutninger og håndtere vores følelsesmæssige velvære.
Du kan nemt komme i kontakt med os
Vi brænder for at hjælpe virksomheder – skal det være jer? Kontakt os allerede i dag og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe mere trivsel, bedre kommunikation og en inkluderende virksomhedskultur.