Forfatter: administrator

Hos The Other Brains arbejder vi i vores stressforebyggende arbejde blandt andet med samspillet mellem de tre hjerner, og i dette blogindlæg skal vi udforske hvordan hjernen helt konkret bliver påvirket af stress. Læs med her og lær hvordan stress påvirker hjernen, og ligeledes hvordan du kan forebygge stress. 

Stress påvirker hjernen, men hvordan?

Hjernen spiller en central rolle i vores oplevelse og håndtering af stress. Når vi oplever stress, aktiverer og koordinerer hjernen en kompleks serie af reaktioner og processer, der påvirker vores adfærd, følelser og kognitive funktioner. 

Sådan ser stress i hjernen ud

Hypothalamus
Denne del af hjernen fungerer som en central kontrolenhed i kroppens respons på stress ved at koordinere kroppens fysiologiske reaktioner. Hypothalamus registrerer stresssignaler og aktiverer det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i frigivelsen af stresshormoner som cortisol og adrenalin. Disse hormoner har en række virkninger i kroppen, der hjælper med at mobilisere energi, forberede kroppen på kamp eller flugt og øge fokus og reaktionsevne.

Amygdala
En anden central struktur i hjernen er amygdala, der er involveret i reguleringen af følelser, især frygt og angst. Amygdala er ansvarlig for at evaluere og reagere på trusler. Hvis hjernen er stresset, bliver amygdala ofte overaktiv, hvilket kan føre til øget angst.

Hippocampus
Dette område spiller en rolle i hukommelse og regulering af følelsesmæssige reaktioner. Langvarig stress kan påvirke hippocampus negativt og resultere i hukommelsesproblemer samt en svækket evne til at håndtere stress.

Prefrontal cortex
Denne del af hjernen er ansvarlig for komplekse kognitive funktioner som beslutningstagning, problemløsning og kontrol af impulser. Under stress kan aktiviteten i prefrontal cortex blive nedsat, hvilket påvirker vores evne til at træffe velovervejede beslutninger og regulere vores følelser.

Neurotransmittere
Stress påvirker også neurotransmittere som serotonin, dopamin og noradrenalin, der spiller en rolle i reguleringen af humør, belønning og motivation. Disse kemikalier kan blive ubalancerede under stress, hvilket kan påvirke vores mentale sundhed.

Hvorfor er det vigtigt at forstå hjernens rolle i stress?

Langvarig eller gentagen stress kan have skadelige virkninger på hjernen, herunder forårsage ændringer i dens struktur og funktion. Dette kan føre til øget risiko for angst, depression, hukommelsesproblemer og andre mentale sundhedsproblemer.

At forstå hjernens rolle i stress er vigtigt for at udvikle strategier til stresshåndtering og forebyggelse af langvarige negative virkninger på den mentale sundhed. Stressreduktionsteknikker, såsom mindfulness, motion, tilstrækkelig søvn og kropsterapi, kan hjælpe med at regulere hjernens respons på stress og fremme trivsel.

Forebyg stress i hjernen

At opretholde en sund livsstil kan være afgørende for at støtte en sund hjernefunktion. Flere livsstilsændringer kan bidrage til at opretholde og forbedre hjernens sundhed. Her er nogle anbefalede livsstilsændringer:

• Sund kost 
• Motion
• Søvn
• Stresshåndtering
• Mental aktivitet
• Social interaktion 
• Undgå skadelige vaner
• Udfordringer og variation

Sund kost beskytter hjernen

En afbalanceret kost, der er rig på antioxidanter, sunde fedtstoffer (såsom omega-3 fedtsyrer fra fisk, nødder og frø), masser af grøntsager, frugt/bær og fuldkorn, kan bidrage til at beskytte hjernen mod skader og understøtte dens sundhed. Forsøg derfor at efterleve en afbalanceret kost, men giv også dig selv lov til at spise med hjertet en gang imellem – selvforkælelse er også sundt.

Motion forbedrer hjernens funktioner

Regelmæssig fysisk aktivitet har vist sig at have mange fordele for hjernen. Det kan forbedre hukommelse, koncentration, humør og reducere risikoen for neurodegenerative sygdomme som demens. Anbefalingen lyder på moderat til intensiv træning flere gange om ugen. Og hvis du fra tid til anden ikke orker at skulle i fitnesscenter, så er en daglig gåtur også et skridt i den rigtige retning – det vigtigste er, at du får bevæget dig lidt i løbet af dagen, og får trukket noget frisk luft ned i lungerne. 

Søvn renser hjernen 

Tilstrækkelig søvn er afgørende for hjernens sundhed, da hjernen under søvn gennemgår vigtige rensningsprocesser. Hvis du ønsker at få fuldt udbytte af din søvn, anbefales det, at du sover mellem 7-9 timer. Det er selvfølgelig ikke altid muligt at overholde dette, men hvis du blot stræber efter en regelmæssighed i din søvn, er du godt på vej!

Stresshåndtering forebygger en stresset hjerne 

Langvarig stress kan have negative virkninger på hjernen. Metoder som meditation, mindfulness, yoga eller dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere stressniveauet og beskytter hjernen mod stressrelaterede skader.

Mental aktivitet holder hjernen i gang 

Giv gerne hjernen en udfordring gennem læsning, puslespil, krydsord, kreativitet eller læring af nye færdigheder. Det kan bidrage til at opretholde og forbedre kognitive funktioner og hjernens elasticitet.

Social interaktion forebygger mentale sundhedsproblemer

At opretholde sociale forbindelser og deltage i meningsfulde sociale aktiviteter har vist sig at være gavnligt for hjernen og kan bidrage til at reducere risikoen for mentale sundhedsproblemer. Sørg derfor for at holde fast i dit netværk i dine stressede perioder. Og bed dem gerne om hjælp, hvis du skal bruge lidt hjælp til at komme ud i verden igen.

Undgå skadelige vaner for at passe på hjernen

At undgå et overdrevent alkoholforbrug, rygning og stofmisbrug er vigtigt for at beskytte hjernens sundhed. Det er uanset om du er stresset eller ej, men hvis din hjerne er stresset, har den brug for alt overskud og ressourcer, der er at trække på. Når du indtager alkohol eller ryger, går ressourcerne til at bekæmpe denne gift. 

Udfordringer og variation stimulerer hjernen 

At udfordre hjernen ved at prøve nye ting, rejse til nye steder eller engagere sig i forskellige aktiviteter kan hjælpe med at stimulere hjernen og fremme dens sundhed. 

Disse livsstilsændringer kan bidrage til at støtte en sundere hjernefunktion og muligvis reducere risikoen for neurodegenerative sygdomme og kognitive problemer. 

Stress i hjernen er farligt – du kan selv forebygge

I dette blogindlæg er du blevet klogere på, hvordan en stresset hjerne helt konkret ser ud. Vi er kommet med en række livsstilsændringer, som du i dit eget tempo kan tage i brug for at forebygge en stresset hjerne. Vi vil desuden gerne opfordre dig til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at afstresse din stressede hjerne. The Other Brains hjælper både virksomhederne og deres medarbejdere med en række stressforebyggende metoder til at få mere ro på hverdagen – både i hjemmet og på arbejdspladsen. 

Del på:

Læs også

Hos The Other Brains tager vi, i vores arbejde med at forebygge stress, blandt andet udgangspunkt i de tre “hjerner”. Og med de tre hjerner mener vi hjernen i kraniet, hjernen i hjertet og hjernen i maven. I dette blogindlæg skal vi udforske, hvordan stress kan sætte sig i maven, og om hvordan ondt i maven, oppustethed eller spændinger i maven kan være tegn på stress og ligeledes, komme med gode råd til, hvordan man kan behandle en stressmave. 

Der findes en sammenhæng mellem stress og mavesundhed

Stressmave er en tilstand, hvor stress og angst går ind og påvirker fordøjelsessystemet. Dette kan forårsage en lang række ubehagelige symptomer, som du kan blive klogere på herunder.

Symptomer på stressmave:

• Mavesmerter 
• Oppustethed
• Fordøjelsesbesvær 
• Mavesår 
• Ændringer i appetit

Mavesmerter kan variere fra et let ubehag til mere alvorlige smerter, ofte lokaliseret omkring maven eller i underlivet. Følelsen af oppustethed og overdreven gasproduktion i tarmene kan også forekomme, hvis maven er stresset. Du kan også opleve problemer med fordøjelsen såsom halsbrand, kvalme eller diarré. Langvarig stress kan bidrage til øget syreproduktion i mavesækken, hvilket kan forårsage mavesår. Desuden vil nogle mennesker opleve ændringer i deres appetit, enten ved at spise mere eller mindre end de normalt plejer. Vi opfordrer altid til, at du opsøger professionel hjælp, hvis du oplever en af ovenstående symptomer, og der ikke synes at være en naturlig forklaring. 

Årsager til stressmave

Der er forskellige årsager til, at stress sætter sig i maven. Det kan blandt andet forårsages af en aktivering af kroppens “kamp-eller-flugt”-respons: Når kroppen oplever stress, reagerer den ved at frigive stresshormoner, der blandt andet påvirker fordøjelsessystemet og på den måde kan forårsage symptomer på stressmave. Men hvordan sker det helt konkret? Det kan du blive klogere på herunder. 

Øget muskelspænding
Stress kan føre til øget muskelspænding, du trækker maven ind eller “pansrer” dig, hvilket kan forstyrre fordøjelsesprocessen.

Ændringer i tarmens mikrobiom
Langvarig stress kan påvirke tarmens bakteriebalance, hvilket kan resultere i fordøjelsesproblemer.

Nedsat blodgennemstrømning til mave-tarmkanalen
Stressresponsen kan reducere blodgennemstrømningen til fordøjelsessystemet, hvilket kan påvirke dets normale funktion.

Øget syreproduktion
Stress kan stimulere frigivelsen af mavesyre, hvilket kan føre til irritation og mavesår.

Det er vigtigt at bemærke, at stressmave altså kan være en reaktion på psykisk stress og ikke nødvendigvis forårsages af en specifik fysisk sygdom. At håndtere og reducere stressniveauer gennem forskellige teknikker som meditation, motion, god søvn, kropsterapi og andre stresshåndteringsstrategier kan bidrage til at lindre symptomerne på stressmave. Vedvarende eller alvorlige symptomer bør altid drøftes med en sundhedsperson, da der også kan være tegn på andre medicinske tilstande.

Hvordan behandler man en stressmave?

Herunder kan du læse om en række metoder til at lindre eventuelle gener, som du har i forbindelse med mavesmerter og ligeledes, hvordan du kan forebygge disse symptomer. 

En række øvelser mod stressmave 

Mindfulness, meditation og gode pauser: Dette kan hjælpe dig med at regulere dit nervesystem, reducere dit stressniveau og på den måde forbedre din tolerancegrænse over for stressfyldte situationer.

Dybe vejrtrækninger og afspændingsteknikker: Øvelser i dybe vejrtrækninger og afspændingsteknikker kan også hjælpe dig med at regulere nervesystemet og reducere muskelspændinger og på den måde forbedre fordøjelsen, så maven får ro.

Ændring i livsstil 

Hvis man ønsker at forebygge en stressmave, kræver det somme tider også en livsstilsændring. Det vil vi herunder give nogle bud på, hvordan du kan lykkedes med. 

Tænk sund kost ind i hverdagen
Prioriter gerne en plantebaseret kost som er rig på fibre fra frugt, grøntsager og fuldkorn. Disse madvarer er nemlig med til at fodre de gode bakterier og fremme en sund fordøjelse. Og så sikrer en sund kost dig også, at du i løbet af dagen fastholder et stabilt blodsukker og lige så får dit daglige vitamintilskud.

Undgå udløsere
Mad og drikke kan desværre også være med til at forværre symptomerne på stressmave. Det er en god idé at holde dig fra  følgende fødevarer i perioden med stressmave. 

• Koffein fx kaffe, sort te og energidrikke
• Alkohol
• Fedtholdige eller krydrede fødevarer fx bacon, mejeriprodukter med højt fedtindhold eller stærke karry/chili-retter 
• Sukker som fx is eller slik

Regelmæssig motion og aktivitet
Regelmæssig motion har både vist sig at reducere stressniveauet og forbedre fordøjelsen. Det er derfor stærkt anbefalelsesværdigt, at du prøver at planlægge noget regelmæssig motion såsom en daglig gåtur eller løbetur eller melder dig til en holdsport såsom badminton eller fodbold. Det vigtigste er blot, at du får rørt kroppen et par gange om ugen. Det plejer ligeledes dit mentale velvære og hjælper dig til en bedre søvn. 

Få en god nats søvn
Hvis du ikke sover nok, giver du ikke din krop plads til at restituere og bearbejde dagens indtryk, og mangel på søvn kan også forværre stresssymptomer. Sørg derfor for at skabe et behageligt sovemiljø og forsøg at få et sted mellem 6-9 timers søvn hver nat. Husk at lufte ud på soveværelset jævnligt og hav eventuelt et vindue stående åbent i løbet af natten. Når kroppen bliver kold, bruger den helt ubemærket energi på at holde sig varm, og det kan hjælpe med at fastholde din søvn. Hvis du vågner flere gange i løbet af natten, så anbefales det, at du står op, og først går i seng igen, når du er klar til at sove. Minimer din skærmtid inden sengetid og hold dine rum så mørke, som det er muligt. På den måde hjælper du produktionen af søvnhormonet melatonin, og du får nemmere ved at falde i søvn. 

Forebyggelse af stressrelaterede maveproblemer

Det er vigtigt at eksperimentere med forskellige metoder og livsstilsændringer for at finde ud af, hvad der virker bedst for dig. Konsulter altid en sundhedsprofessionel eller læge, hvis du oplever vedvarende eller alvorlige symptomer på stressmave for at få den mest passende behandling. Vi er klar til at hjælpe dig med at få en stressfri mave, og du er velkommen til at kontakte os i dag, hvis du ønsker at høre mere om, hvordan vi hjælper virksomheder og deres medarbejdere med at mindske stress og forøge deres mentale velvære. 

Del på:

Læs også

Du har måske oplevet pludselige rystelser i kroppen, overfladisk vejrtrækning eller måske har du fra tid til anden ondt i mellemgulvet? Disse symptomer kan være relaterede til en stresset krop, og i dette blogindlæg vil vi undersøge nærmere, hvad det rent faktisk vil sige at have en stresset krop. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du spotter symptomerne på en stresset krop og få konkrete råd til at få din krop helt i ro igen – det betaler sig på den lange bane. 

Hvad er stress i relation til kroppen?

Stress i relation til kroppen er kroppens fysiologiske og psykologiske reaktion på belastninger eller udfordringer, der overstiger individets evne til at håndtere dem. Det er en kompleks respons, der involverer frigivelse af stresshormoner som kortisol og adrenalin fra binyrerne, hvilket udløser en række fysiologiske ændringer.

Denne reaktion er en naturlig mekanisme, der mobiliserer kroppens ressourcer til at håndtere presserende situationer eller trusler. Dog kan langvarig eller gentagen udsættelse for stressede situationer have negative konsekvenser for kroppen og sindet.

Vigtigheden af at genkende symptomer på en stresset krop

At identificere og effektivt håndtere stress i kroppen er afgørende for både fysisk, psykisk og mental sundhed. Når kroppen udsættes for vedvarende stress, kan det medføre en række negative helbredsmæssige konsekvenser, herunder forhøjet blodtryk, svækket immunsystem, fordøjelsesproblemer og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

At være opmærksom på fysiske symptomer som rystelser, spændinger i mellemgulvet, hjertebanken eller andre stressrelaterede reaktioner, er afgørende for at kunne tage skridt til at håndtere stress effektivt. Dette kan omfatte teknikker såsom mindfulness, regelmæssig motion, sund kost, tilstrækkelig hvile og mental afslapning for at mindske stressniveauet og opretholde en sund balance i kroppen.

Genkendelsen af stress i kroppen tjener som et vigtigt redskab til forebyggelse af alvorlige helbredsmæssige komplikationer og forbedring af livskvaliteten.

Stresshormoner i blodet 

Når kroppen oplever stress, reagerer den ved at frigive en række hormoner, der mobiliserer ressourcerne til kampen eller flugten. De primære stresshormoner inkluderer adrenalin (også kendt som epinephrin) og kortisol.

Adrenalin (Epinephrin)
Dette hormon frigives øjeblikkeligt ved stress og øger hjertefrekvensen, forbedrer blodtilførslen til musklerne og øger mentalt fokus som en del af kroppens “kamp-eller-flugt”-respons.

Kortisol
Dette hormon frigives gradvist under stress. Det øger blodsukkerniveauet for at give øget energi og har en regulatorisk virkning på kroppens immunsystem, metabolisme og hjernens funktion.

En overdreven eller vedvarende frigivelse af disse hormoner kan dog have negative virkninger på kroppen over tid.

Rystelser i kroppen: Hvordan stress kan forårsage rystelser og skælven

Rystelser eller skælven i kroppen kan være en fysiologisk reaktion på stress. Stress udløser ofte spændinger i musklerne, hvilket kan føre til ufrivillige rystelser. Dette skyldes den øgede frigivelse af adrenalin, der påvirker muskelsammentrækninger og kan forårsage skælven eller sitren.

For nogle mennesker kan rystelser være en primær fysisk manifestation af deres stressniveau. Disse rystelser kan forekomme i hænderne, benene eller andre kropsdele og kan variere i intensitet afhængigt af stressniveauet og individets følsomhed over for stress.

Forbindelsen mellem stress og ubehag i mellemgulvet

Stress kan manifestere sig i maven og mellemgulvet som følelsen af ubehag, oppustethed eller endda smerter. Når kroppen udsættes for stress, reagerer fordøjelsessystemet ved at ændre blodstrømmen og fordøjelsesprocessen.

Denne reaktion kan føre til mavesmerter, kvalme, fordøjelsesbesvær eller andre ubehagelige symptomer i mellemgulvet. Stress kan også påvirke tarmens mikrobiota og fordøjelsessystemets funktion, hvilket yderligere kan bidrage til ubehag i dette område.

Stressens fysiske signaler og symptomer

Almindelige stresssignaler i kroppen
Stress sætter sig på forskellige måder i kroppen, og det er vigtigt at genkende de tidlige advarselssignaler. Nogle af de almindelige stresssignaler omfatter:

• Forhøjet hjertefrekvens 
• Muskelstivhed og spændinger
• Søvnforstyrrelser 
• Manglende overskud
• Fordøjelsesproblemer 
• Hovedpine
• Ændring i appetit 

Forhøjet hjertefrekvens
Stress kan føre til en stigning i hjertefrekvensen, hvilket kan mærkes som hjertebanken eller en følelse af, at hjertet slår hurtigere.

Muskelstivhed og spændinger
Stress kan føre til muskelspændinger i blandt andet nakke, skuldre og kæbe, hvilket kan forårsage ømhed, smerter eller stivhed.

Hovedpine
Hyppige spændingshovedpiner er almindelige ved stress og kan være en reaktion på muskelspændinger eller ændringer i blodtryk.

Søvnforstyrrelser
Stress kan resultere i søvnproblemer såsom søvnløshed eller urolig søvn, hvilket kan forværre følelsen af træthed og manglende overskud. 

Manglende overskud
Som følge af stress kan simple daglige gøremål såsom at tømme opvaskemaskine, lægge vasketøj på plads eller støvsuge opleves som komplet umulige. 

Fordøjelsesproblemer
Stress kan forårsage fordøjelsesbesvær, mavesmerter, oppustethed, diarré eller forstoppelse.

Ændringer i appetit
Stress kan føre til overspisning eller tab af appetit, hvilket kan påvirke ernæringen og kroppens energiniveau. 

De langvarige konsekvenser af uhørte stresssignaler 

Langvarig eller kronisk stress kan have betydelige konsekvenser for kroppen. Nogle af de fysiske manifestationer inkluderer blandt andet:

1. Nedsat immunforsvar: Langvarig stress kan svække immunsystemet og gøre kroppen mere modtagelig over for infektioner og sygdomme.
2. Hjerte-kar-problemer: Langvarig stress er knyttet til forhøjet blodtryk, øget risiko for hjertesygdomme og andre vaskulære problemer.
3. Hormonelle ubalancer: Kronisk stress kan forstyrre hormonbalancen, hvilket kan påvirke reproduktive, metaboliske og andre systemer i kroppen.

Hvordan kan du håndtere en stresset krop? 

Når det kommer til at reducere stresshormoner i blodet, er der flere forskellige metoder til at genoprette en krop i balance. Det drejer sig blandt andet om: 

• Regelmæssig motion 
• Meditation og mindfulness
• Dybe vejrtrækninger og afspændingsøvelser 

Regelmæssig motion
Fysisk aktivitet kan reducere niveauerne af stresshormoner som kortisol og samtidig øge frigivelsen af endorfiner, hvilket bidrager til et langt bedre humør.

Meditation og mindfulness
Øvelser, der blandt andet fokuserer på åndedrætskontrol, meditation og mindfulness, har vist sig at mindske produktionen af stresshormoner og fremme afslapning og indre ro.

Dybe vejrtrækninger og afspændingsøvelser
Dybe vejrtrækninger og andre afspændingsøvelser såsom muskelafslapning kan hjælpe med at sænke hjertefrekvensen og reducere spændinger, hvilket resulterer i et fald i produktionen af stresshormoner. 

Hvordan kan du forebygge og håndtere stress i hverdagen?

Forebyggelse af stress og håndteringen af selvsamme i dagligdagen kræver ofte en række ændringer i både livsstil og tilgang til stressende situationer.

Her er tre ændringer, som du kan implementere allerede i dag:

• Planlægning og prioritering 
• Sund kost og tilstrækkelig søvn 
• Mental sundhed og kropslig balance 

At oprette en struktureret plan og prioritere opgaver kan reducere følelsen af overvældethed og på den måde mindske stressniveauer. En sund og afbalanceret kost samt tilstrækkelig søvn spiller en afgørende rolle i at opretholde kroppens modstandsdygtighed mod stress. At dyrke hobbyer, sørge for at opretholde sociale relationer og praktisere mental sundhed, såsom terapi eller samtaleterapi, kan hjælpe med at håndtere stressorer mere effektivt. Sidst men ikke mindst skal din krop være i balance, så du hurtigere kan regulere dit nervesystem og få ro på igen.

Skal din hverdag være stressfri? Så kontakt os i dag!

The Other Brains vil gerne hjælpe dig med at få et stressfrit hverdags- og arbejdsliv, og så vil vi gerne hjælpe virksomheder med at skabe nye rammer for en mere holistisk virksomhedsstruktur, hvor medarbejderne i langt højere grad leder sig selv. Det kan du læse mere om under vores ydelser. 

Del på:

Læs også

Hjertet er kroppens sanseorgan, og det er her, at alle dagens oplevelser og følelser først bliver registreret og derefter bearbejdet. Hvis du er stresset i din dagligdag, vil du derfor ofte opleve en helt særlig uro samt spændinger omkring hjertet – disse signaler er værd at lytte til. De kan nemlig være tegn på et stresset hjerte placeret i brystkassen på et stresset menneske. 

Hvorfor opstår kraftig hjertebanken?

Der er en helt naturlig forklaring på, at du oplever en kraftig hjertebanken i forbindelse med stress. Og denne kraftige hjertebanken er faktisk sat i værk for at hjælpe dig, omend det kan føles ganske ubehageligt. Det skyldes hormonet adrenalin, og det skal du læse mere om her. 

Adrenalin er et hormon i det sympatiske nervesystem, og det kaldes populært for kamphormonet. Hvis man er meget ængstelig eller befinder sig i en stresstilstand, frigøres adrenalin til blodbanerne, og det er det, som får hjertet til at banke hurtigere og mere kraftigt. Hjertet banker hurtigere for at give hjernen ekstra ilt, og det gør det blandt andet for at sikre, at du ikke besvimer i en situation, hvor du skal kunne være i stand til at handle hurtigt og effektivt. 

Hvad gør adrenalin i kroppen? 

Når adrenalin bliver frigivet i kroppens blodbaner, går det først og fremmest ind og stimulerer hjertets pumpefunktion. Det får kroppens blodkar til at trække sig sammen, hvorved kroppens blodtryk øges. Man bliver nu i stand til at handle effektivt i en stressfyldt situation, da adrenalinen sørger for, at ens instinkter er knivskarpe, og det lyder jo egentlig meget godt. Men det har en bagside, hvis man dagligt befinder sig i stressfyldte situationer og altså dagligt får de her (naturlige) adrenalinindsprøjtninger. Kroppen reagerer egentlig som den skal, for at hjælpe dig til at handle, men hvis du ikke befinder dig i en stressfyldt situation, og du fortsat oplever kraftig hjertebanken, kan det være et tegn på, at der er noget andet galt. Herunder vil vi give dig to eksempler på stressfyldte situationer, så du bedre kan skelne imellem, hvad der er hvad. 

En stressfyldt situation

Du er kørt på den helt store handletur, og du har fyldt vognen op med dagligvarer i alle størrelser, farver og former. Køen til kassen er rigtig lang, og folks urolige kropssprog bidrager til en stresset stemning i supermarkedet.

Det er endelig blevet din tur ved kassen, og i takt med at dine varer bliver scannet (bip) ind, begynder du jagten på (bip) dankortet i din taske… Den er væk, og i dette sekund (bip) går det op for dig, at du har glemt den på køkkenbordet, da du (bip) forlod huset tidligere. Båndet kører derudaf, og dine (bip) varer hober sig langsomt op for enden af båndet. 

Du kan nu mærke (bip) sveden på panden, de flove kinder (bip) og dit hjerte, der galoperer derudaf i brystkassen. 

Du kigger febrilsk (bip) kigger videre i tasken – du kan jo have taget fejl, men nej. Og her kommer det obligatoriske spørgsmål: “Ellers andet?” 

Dette er en stressfyldt situation, hvor det er helt naturligt, at din krop reagerer, som den gør. Den forsøger at hjælpe dig med at handle effektivt.

En ikke stressfyldt situation 

Du er mødt ind på arbejde, og skænker en kop kaffe fra termokanden. 

Stress giver hjertebanken, men helst ikke på den lange bane

Hjertebanken er noget af det, som vi ofte forbinder med stress, og det er det fordi, det er kroppens måde at kommunikere til dig om, at noget ikke er, som det bør være. Hjertet tager ikke højde for hvilken situation, du rent fysisk befinder dig i, og det er derfor din opgave at vurdere forskellen på de ovenstående eksempler. De ovenstående eksempler på stressfyldte og ikke stressfyldte situationer skal altså understrege forskellen på, hvornår kroppen skal reagere, og hvornår den ikke bør reagere så kraftigt.

Vi hjælper med at få ro på dit stressede hjerte

Med vores forebyggende stressarbejde hjælper vi dig med at få ro på dit stressede hjerte. Og hvis du læser mere om hjernen i hjertet, vil du se, at The Other Brains arbejder med det hele menneske og kommunikationen mellem de tre hjerner i både hoved, hjerte og mave. 

Vi tilbyder skræddersyede løsninger til virksomheder 

The Other Brains tilbyder skræddersyede løsninger til virksomheder, som ønsker at forebygge stress og blandt andet hjælpe deres medarbejdere med at undgå kraftig hjertebanken på arbejdspladsen. Du kan med vores pakkeløsninger helt selv vælge, hvordan og hvor meget, du ønsker vores hjælp. Vi står i hvert fald klar til at give dit et friskt perspektiv på, hvordan du griber stress an på arbejdspladsen, og ligeså hvordan du lærer dine medarbejdere at lytte til deres krop. 

Del på:

Læs også

The Other Brains tilbyder kropsterapi til mellemstore og store virksomheder. Det er til virksomheder, som drømmer om at skabe en mærkbar forandring for deres medarbejdere. Gennem vores stresskoncept tilbyder vi forløb og redskaber, som bidrager til ledelsens og medarbejdernes holistiske forståelse og selvindsigt og på den måde inviterer til at arbejde med de processer, der fremmer helbredelse og personlig udvikling. Vores fornemmeste opgave og mission hos The Other Brains er at inspirere og invitere til større selvbevidsthed hos mennesket. 

Vil du skabe trivsel på din arbejdsplads? Så start allerede i dag. 

Kropsterapi skaber forbindelse og forståelse mellem krop og sind

Kropsterapi fokuserer på forbindelsen mellem kroppen og sindet. Denne terapiform anerkender altså, at fysiske spændinger og ubalancer, tanker og følelser er tæt sammenkoblede, og at de spiller en væsentlig rolle i ens mentale og følelsesmæssige velbefindende. Ved at kontakte og løsne de spændinger eller ubalancer, som sidder i kroppen, kan man få adgang til de årsager, som skabte dem. Kroppen tilpasser sig det levede liv og taler sit eget sprog. Vi kan lære at lytte og bevare en god kontakt gennem kropsterapeutiske behandlinger og ved at træne vores Brainflow.

Virker kropsterapi mod stress? 

Svaret er kort sagt, ja. Men hvorfor?  – skal man ikke bare slappe lidt af, hvis man er stresset? Og jo, det skal man helt sikkert. Men stress er primært en kropslig reaktion med udgangspunkt i et overbelastet nervesystem, hvorfor kropsterapi i mange tilfælde vil være den rette metode til behandling af stress. Både når skaden er sket og i høj grad som en forebyggende metode til at få ro på symptomerne, før de bliver langvarige. Netop dette skal du læse mere om herunder, hvor vi fortæller dig, hvordan kropsterapi hjælper mod og forebygger stressbelastning. 

Kropsterapi virker mod stress

Stress er en belastningstilstand, uanset om den er kortvarig eller langvarig. Langvarig stress vil dog helt naturligt belaste din krop i længere tid, hvorfor du kan opleve fysiske mén ved at være stresset i for lang tid af gangen.

Symptomer på stress

• Indre uro
• Hovedpine
• Hjertebanken
• Vægttab/vægtøgning 
• Mavesmerter 
• Dalende immunforsvar 

Kropsterapi til medarbejdere 

Hvis kropsterapi skal virke og allerhelst forebygge stress, skal vi i fællesskab ind og arbejde med en række forskellige ting. Det gør vi med vores ydelser, hvor vi oplyser, inspirerer og afholder workshops. Disse workshops skal gerne lede til et onlineforløb for virksomhedens medarbejdere, hvor vi skaber et større fokus på vigtigheden af at lære at administrere kroppens energiniveau. Onlineforløbet er sammensat af overskuelige tekster, lydfiler og præcise undervisningsvideoer med øvelser, teknikker, meditationer og illustrationer som allesammen har det formål, at de skal forebygge stress i kroppen og på den måde undgå langtidssygemeldinger og dårlig trivsel på arbejdspladsen.

Hvordan virker kropsterapi mod stress? 

• Kropsterapi går ind og beroliger og regulerer nervesystemet
• Skaber forbindelse mellem hovede og krop
• Skaber ro i kroppens indre organer 
• Åbner til et dybere åndedræt
• Afspænder muskler og skaber gennemstrømning og liv i kroppen
• Hjælper med at mindske unødig tankemylder
• Genopretter kroppens Brainflow 
• Giver en højere kropsbevidsthed og forståelse omkring årsager og sammenhænge ved symptomer

Hvor kan man finde kropsterapi i København? 

The Other Brains har mange års erfaringer inden for kropsterapi og tilbyder  både behandlinger og onlineforløb til private og skræddersyede løsninger med workshops, onlineforløb, behandlinger, retreats osv. til virksomheder. 

Vores mission er at hjælpe virksomheder med at skabe et fælles fokus omkring det hele menneske på arbejdspladsen. Hvor medarbejderen i højere grad bliver klogere på sig selv og medskaber af en ny kultur, hvor kropslighed, ansvar og ejerskab er velkomment i samtalen om stresshåndtering. Vi er bosat i København og kommer gerne til jer og afholder workshop for medarbejdere og tilbyder også behandlinger i et lokale hos jer. På den måde sparer I både en masse transporttid og kan ligeså påbegynde arbejdet med at forebygge stress på jeres egen hjemmebane. 

Hvis du ønsker en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer, er du velkommen til at kontakte os allerede i dag. 

Del på:

Læs også

Skab indre ro, få mere energi, ilt dit blod og afstress dit sind – alt sammen ved blot at trække vejret helt ned i maven. Vejrtrækningsøvelser er en af de mange metoder, som vi tager i brug i vores arbejde med forebyggende stressbehandling, da en korrekt vejrtrækning har en påvist positiv effekt på vores generelle sundhed. Det vil vi gerne fortælle dig meget mere om herunder og ligeså henstille til, at du kontakter os, hvis du vil have uddybet, hvad vi kan tilbyde jer, og hvordan vi kan skræddersy den bedste løsning for jer.

Den overfladiske vejrtrækning sker
helt automatisk 

Vores autonome nervesystem sikrer, at vi hele tiden trækker vejret.  Vejrtrækningen sker ikke mindre end 20.000 gange i døgnet, og mere håndgribeligt svarer det tal til, at vi trækker vejret 15-20 gange i minuttet. Det er altså en helt naturlig del af vores overlevelse, at vi trækker ny ilt ind i vores krop og i samme åndedrag sender den gamle ilt ud af kroppen. Man vil ofte først blive særligt opmærksom på sin vejrtrækning, når nogen nævner det. Og det har vi så gjort nu, så nu sidder du sikkert og tænker over, hvordan du trækker vejret. Prøv nu at trække vejret så dybt, som du kan, og bemærk da, om det er din brystkasse eller mave, som puster sig op. Hvis det kun var brystkassen, der pustede sig op, er du landet på den rette side, for det er lige præcis her, at vores vejrtrækningsøvelser kommer ind i billedet. 

Hvad skal vores vejrtrækningsøvelser hjælpe på? 

De vejrtrækningsøvelser, som vi introducerer for jer i dette forløb, skal både hjælpe jer med at få den friske luft helt ned i maven og ligeledes hjælpe jer med at stimulere jeres indre organer. Som vi bl.a. berører på siden om de tre hjerner, er alt i vores krop forbundet, og det er derfor ikke uvæsentligt, hvordan vi trækker vores vejr samt hvordan det påvirker vores velvære.

Træk vejret rigtigt 

En af de øvelser som vi tager i brug hedder 4-7-8 åndedrættet, og denne øvelse er bl.a. med til at afhjælpe angst og stress på rigtig kort tid. Dette er en åndedrætsteknik, der særligt er blevet populær gennem Dr. Andrew Weil – en amerikansk læge med stor interesse for kroppens egne evner til at regulere nervesystemet og på den måde hele sig selv. Det er en simpel, men kraftfuld teknik, der kan bruges til at afhjælpe angst og stress på kort tid.

Vejrtrækningen inddeles i 4-7-8 sekunder 

Teknikken består i, langsomt, blødt og bevidst, at trække vejret ind gennem næsen i 4 sekunder, så holde vejret i 7 sekunder, og derefter lukke luften ud gennem munden i 8 sekunder.

Et godt tip: Mens du laver selve åndedrætsøvelsen, kan du have tungen liggende oppe bag ved fortænderne. Det sikrer nemlig, at din kæbe slapper mere af.

Hvornår kan denne vejrtrækningsøvelse bruges? 

Du kan fx bruge 4-7-8-vejrtrækningen, hvis du har svært ved at falde i søvn. Eller hvis du bare har brug for et pusterum i hverdagen. Et par minutter dagligt er nok til at opnå en positiv effekt og jo flere gange om dagen, du laver teknikken, desto større virkning.

Øv dig til en start i 4-6 runder af vejrtrækningen og se, om du kan bygge lidt mere på i takt med, at du bliver komfortabel i vejrtrækningsøvelsen.

Vejrtrækningsbesvær er forbundet med stress

Vi har garanteret alle sammen prøvet at stå i en stressfuld situation, hvor vi har haft svært ved at trække vejret ordentligt. Det er der en helt naturlig forklaring på. Det viser sig nemlig, at stressbelastninger skaber spændinger i vores åndedrætsmuskler, og det er derfor, at det kan føles som om, at man ikke kan trække vejret, som man plejer. Det kan opleves som meget ubehageligt, men har også sundhedsmæssige konsekvenser for dit helbred. 

Hvis du oplever vejrtrækningsbesvær, vil det påvirke din krops stress-respons negativt og på den måde skabes en usund spiral, hvor det ene gør det andet værre. Du vil måske opleve det som om, at du hyperventilerer, og det har i sig selv sundhedsmæssige konsekvenser. Hvis du hyperventilerer for ofte, vil dit kuldioxid i blodet falde, og det vil skabe en kemisk ubalance i kroppen. Det er derfor rigtig vigtigt, at du får de rette vejrtrækningsøvelser til at få styr på vejrtrækningen – det kan vi hjælpe med. 

Lav dybe vejrtrækninger med os 

Love Your Brainflow har særligt fokus på vejrtrækningsøvelser, og du vil i dit forløb hos os få de helt rette tips og teknikker til at få trukket vejret helt ned i maven. Hvis du har lyst til at høre mere om, hvad vi kan tilbyde, er du velkommen til at kontakte os allerede i dag. 

Del på:

Læs også

Brainflow beskriver tilstanden af optimal hjernefunktion. Det er i den tilstand, at et menneskes hjerne fungerer på sit højeste niveau. Og når vi siger “højeste niveau” refererer vi ikke til en high performance tilstand, men derimod en tilstand, hvor det hele fra top til tå føles i total balance. Når hjernen er i brainflow, kan den behandle informationer hurtigt og effektivt, og det frigiver et overskud, hvor man pludselig vil føle sig i stand til at klare dagligdagsopgaver, som i en tilstand af ubalance kan føles uoverkommelige. Det skal du læse mere om her.

Der er mange forskellige faktorer, som kan påvirke menneskets brainflow-tilstand, og det kan være alt fra ens vaner i forhold til søvn, kost, motion og arbejds- og privatrelateret forhold. Der findes mange forskellige teknikker såsom meditation, mindfulness og kognitiv adfærdsterapi, som kan hjælpe med at fremme en tilstand af brainflow. Det er den tilstand, som vi gerne vil ind og aktivere med vores arbejde, hvor vi forsøger at skabe balance.

At opnå brainflow kan have en positiv effekt på både ens personlige og professionelle liv. Det kan for eksempel hjælpe med at øge produktiviteten på en hensigtsmæssig måde, hvor man ikke føler at ens kognitive ressourcer bliver slidt op. Det kan ligeledes forbedre kreativiteten og give en følelse af tilfredshed og velvære. Når man er i brainflow-tilstanden, kan man også føle en større forbindelse til sin omverden samt føle en følelse af ro og harmoni.

Brainflow kan i starten være en udfordring at opnå, da det kræver, at man virkelig går ind og arbejder med sig selv. Ved at tage sig af ens mentale og fysiske sundhed og bruge teknikker, der kan fremme tilstanden af flow, kan man øge sandsynligheden for at opnå denne tilstand og dermed forbedre sin hjernefunktion og livskvalitet.

Del på:

Læs også